Når du har en ansøger til jobsamtale, er der en række emner, du helt skal undgå at spørge indtil, idet du ellers risikerer at betale en godtgørelse til en vraget ansøger. Der er nemlig regler for, hvilke karakteristika du ikke må lægge vægt på ved udvælgelsen af en ansøger. Det drejer sig om race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse.
Derudover må du ikke lægge vægt på en ansøgers “familiemæssige situation”, hvilket i praksis betyder, at du ikke må lægge vægt på, om en ansøger er gravid eller ønsker at blive det. Og man må heller ikke spørge ind til ansøgerens generelle helbredstilstand. Medarbejderen har dog pligt til at oplyse, hvis han eller hun lider af en sygdom, hvis sygdommen i væsentligt grad forhindrer medarbejderen i at udføre arbejdet.
Forbuddet mod at lægge vægt på de forskellige karakteristika, herunder en ansøgers graviditet, indebærer, at hvis man alligevel spørger ind til de ulovlige forhold, har ansøgeren ret til at lyve, uden at det kan få konsekvenser for ansøgerens ansættelsesforhold.
Spørger man eksempelvis en kvindelig ansøger, om hun er gravid, og svarer hun nej mod bedre vidende, vil man ikke efterfølgende kunne ophæve ansættelsesforholdet, når det står klart, at hun faktisk er gravid og vidste det.
I praksis er der eksempler på arbejdsgivere, der har spurgt ind til ansøgerens navn, fordi det ikke var et klassisk dansk navn, som er blevet pålagt at betale godtgørelse til ansøgeren, der ikke fik stillingen. Rigtigheden af afgørelsen kan diskuteres, men den illustrerer i hvert fald, at man som arbejdsgiver skal være meget opmærksom på, hvilke signaler man sender, ved at spørge ind til forhold, som navn, oprindelse, ønsker til familie og så videre, fordi spørgsmålet i sig selv kan give ansøgeren indtryk af, at der bliver lagt vægt på svaret.
Nogen forhold er der direkte ulovligt at spørge ind til, nemlig race, hudfarve, religion eller tro, politiske anskuelse, seksuelle orientering eller nationale, sociale eller etniske oprindelse. Det er derimod lovligt at spørge ind til ansøgerens alder, men spørgsmål hertil kan indebære en risiko for, at ansøgeren efterfølgende vil gøre gældende, at afvisningen skyldtes vedkomendes alder – uanset om denne er for høj elle lav. Det er derfor også bedst helt at undgå at omtale ansøgerens alder.
Hvis en ansøger får medhold i en påstand om, at den manglende ansættelse var begrundet i et ulovligt forhold, er udgangspunktet, at ansøgeren vil blive tilkendt en godtgørelse på 25.000 kr.
Skriv et svar