Lige fra man indgår ansættelseskontrakten til den bliver opsagt eller måske endda ophævet, er det vigtigt at have nogen med i processen, der kan bevare overblikket og sikre, at intet er glemt eller overladt til tilfældighederne.
Det kan være dyrt at begå fejl i forhold til medarbejdere, og det er derfor vigtigt at man allierer sig med en specialiseret og erfaren rådgiver, der kender reglerne og ved, hvad der er almindelig praksis, og hvad der holder i retten.
Det giver en større tryghed og sikrer, at der ikke efterfølgende opstår uafklarede spørgsmål eller forhold, som man kunne eller burde have taget højde for.
Vi har erfaring med udarbejdelse af de forskellige former for kontrakter, der relaterer sig til ansættelsesforhold, og vi kan derfor rådgive jer under hele processen. Derudover tilbyder vi en række forskellige kontrakter, der naturligvis skræddersys til jeres konkrete situation.