Når man skal regne udgiften ud til en medarbejder, skal man være opmærksom på, at man ud over lønnen skal betale en række faste omkostninger ved at have medarbejderen ansat. Nogen omkostninger går til kontorhold, mens andre er udgifter, der betales til staten.
Herunder finder du en række af de mest almindelige udgifter forbundet med at have en medarbejder ansat, og som kan være værd at skænke en tanke, når du overvejer, hvilken løn medarbejderen skal have.
| Post | Udgift pr. medarbejder |
| Feriepenge | Betaling af løn under ferie samt udbetaling af 12,5 % af medarbejderens løn i det foregående optjeningsår (hele kalenderår) og det løbende kalenderår, hvori medarbejderen opsiges |
| Løn under sygdom | Betaling af løn under sygdom, uanset hvor lang tid medarbejderen er syg og som udgangspunkt også uanset baggrunden for medarbejderens sygdom |
| ATP | I 2016 udgør ATP-bidraget for en fuldtidsansat 284 kr., der betales med ⅓ af medarbejderen og ⅔ af arbejdsgiver. For en deltidsansat er beløbet mindre, men størrelsen afhænger af medarbejderens faktiske arbejdstid. Som arbejdsgiver er du forpligtet til at indeholde medarbejderens andel af ATP-bidraget i forbindelse med lønudbetalingen. |
| Udgifter til kontorhold | De konkrete udgifter varierer, men vil typisk dække udgifter til og afskrivning af IT (computer, diverse it-udstyr som tastatur, mus, docking station, printere, scannere etc.), kontorstol, hæve-sænke-bord samt øvrige medarbejdergoder som the, kaffe, frugt, frokost osv. |
| Pension | Der gælder ikke noget lovkrav i Danmark om, at man skal betale pension til sine medarbejdere, men pligt til at betale pension kan følge af en kollektiv overenskomst.
Det er almindeligt at tilbyde at betale værdsatte medarbejdere et beløb i pension, men de konkrete satser kan man aftale, som man ønsker. Typisk bliver ⅓ af pensionsbidraget betalt af medarbejderens løn (dvs. arbejdsgiver indeholder beløbet ved lønudbetaling til medarbejderen), mens arbejdsgivers andel udgør ⅔. |
Hertil kommer udgifterne forbundet med at opsige medarbejderen. Typisk vil man ikke få fuld “value for money” i medarbejderens opsigelsesperiode, enten fordi medarbejderen melder sig syg eller ønsker at bliver fritstillet, eller bare fordi medarbejderens motivation sædvanligvis hurtigt bliver mindre, efterhånden som fratrædelsesdagen nærmer sig.
Har man haft en medarbejder ansat i mere end 12, henholdvis 17 år, vil medarbejderen desuden have krav på en fratrædelsesgodtgørelse svarende til 1, henholdsvis 3 måneders løn, hvis medarbejderen er omfattet af funktionærloven og bliver opsagt af arbejdsgiver.
Skriv et svar