Hvis en medarbejder bliver syg i forbindelse med afholdelse af ferie, afhænger medarbejderens rettigheder i den forbindelse af, om medarbejderen bliver syg før eller efter feriens begyndelse.
Reglerne om erstatningsferie mv. på grund af sygdom følger af ferieloven, og gælder derfor alle medarbejdere, uanset om det er omfattet af funktionærloven eller ej.
Medarbejdere, der er omfattet af funktionærloven har derimod ret til løn under sygdom, hvilket betyder, at hvis en medarbejder er nødt til at aflyse sin ferie på grund af sygdom, vil medarbejderen have krav på sin almindelige løn under sygemeldingen – lige som hvis det ikke havde været aftalt, at medarbejderen skulle afholde ferie.
Sygdom før ferie
Hvis medarbejderen bliver syg inden ferien begynder – det vil sige inden arbejdstids begyndelse på den første almindelige arbejdsdag i ferien – kan medarbejderen ikke afholde ferie.
Medarbejderen har derfor ret til at placere ferien på et senere tidspunkt inden for samme ferieår. Hvis medarbejderen ikke har mulighed for at holde ferien inden for samme ferieår, eksempelvis på grund af sygdom eller barselsorlov, kan man enten udbetale ferien til medarbejderen – eller overføre den ikke-afholdte ferie til næste ferieår, så medarbejderen har mulighed for at holde det her.
Sygdom under ferie
Hvis medarbejderen først bliver syg, efter ferien er påbegyndt, kan medarbejderen få krav på erstatningsferie. Det kræver dog, at medarbejderen er syg i mere end 5 dage, hvis medarbejderen har optjent 25 feriedage.
Har medarbejderen optjent et mindre antal feriedage, vil medarbejderen få ret til erstatningsferie efter et forholdsmæssigt mindre antal sygedage.
Medarbejderen skal selv skaffe en lægeerklæring til dokumentation for, at medarbejderen faktisk er syg under sin ferie, og medarbejderen skal i dette tilfælde selv betale lægeerklæringen.
Erstatningsferien skal som udgangspunkt også holdes inden for samme ferieår som den optjenes i, men hvis medarbejderen på grund af feriehindringer – eksempelvis sygdom eller barselsorlov – ikke er i stand til at holde ferien, kan medarbejderen i stedet få udbetalt ferien, eller få den overført til næste ferieår.
Baggrunden
Baggrunden for, at reglerne om erstatningsferie er blevet indført er, at man fra lovgivers – og senere EU’s – side har villet sikre, at medarbejderen har mulighed for at holde ferie.
Ferien har et rekreativt fomål på den måde, at medarbejdere skal have lejlighed til at slappe af, hvile hovedet og komme væk fra deres arbejde i en periode. Det er også baggrunden for, at medarbejdere i henhold til ferieloven har krav på at holde 3 sammenhængende ugers ferie i sommerferieperiode – 1. maj til 30 september.
Dette rekreative formål forspildes, hvis medarbejderen forhindres i at slappe af på ferien på grund af sygdom.
Af samme årsag var EU-kommissionen også utilfreds med den danske retstilstand tidligere, fordi medarbejderne ifølge denne retstilstand allerede begyndte på ferie ved sidste arbejdsdags slutning – i modsætning til i dag, hvor ferien først begynder ved arbejdstids begyndelse på den første arbejdsdag i ferien.
Den tidligere retstilstand – der var i strid med EU-retten – betød, at medarbejdere, der bliver syge i weekenden efter sidste arbejdsdag, først skulle optjene ret til erstatningsferie. Denne retstilstand er imidlertid ændret i dag.